Når jobbet gør ondt

I dag er det stillesiddende ensformige arbejde en stor skadevolder

Hvor det tidligere var de tunge løft, der var skyld i stort set alle skader på arbejdspladsen så er billedet i dag ændret fuldstændigt. Det er nu de ensformige og ofte stillesiddende jobs, der giver skader.

Kroppen er ikke lavet til at sidde stille. Det er en meget fleksibel og afhængig af at den bliver bevæget på en alsidig måde.
Så fra at det var lagerarbejderne, flyttefolkene og fabriksarbejderne der led af de fleste skader er dette i dag overtaget af kassedamer, kontorfolk og klinikassistenter.

Desværre er det trods massive omkostninger for både virksomheder, skadeslidte og samfundet ikke rigtig et problem som man tager alvorligt. Nogle virksomheder investerer mange tusinde kroner i hver eneste arbejdsplads, men ofte glemmer man det menneskelige element. Uanset hvor mange positioner din kontorstol kan stilles i og uanset hvor fleksibelt dit bord måtte være, så er det allervigtigste hvordan din krop klarer de daglige belastninger. Det er nemlig helt utrolig forskelligt. Nogle mennesker kan arbejde et helt liv på kontor uden nogensinde at lide af én eneste myose og for andre kan blot få måneder næsten være invaliderende.

Som så meget andet i livet så gælder det om at lytte og tage problemerne i opløbet. Hvis man mærker de sammenklumpede og ømme muskel-knuder i nakken, hvis man mærker den dunkende hovedpine, hvis de kolde hænder og fødder/tæer bliver mere regel end undtagelse og kramperne jager i benene når du skal hvile om natten.

Hvis du har svært ved at koncentrere dig når du er halvvejs igennem dagen, er helt smadret når du kommer hjem og mindst lige så smadret når du skal op om morgenen - ja så er det en rigtig god idé at gøre noget ved det. Og ved du hvad? Det er meget lettere end man skulle tro.
På siden "SIGNALSKEMA" kan du udfylde et let lille skema - det er mest noget med at sætte krydser. Og helt gratis kan du så få et lille program, der retter op på nogle af de spændinger som du mærker. Læs evt. også siden "KROPSSPROG" hvor du kan læse hvad det egentlig er som sker med kroppen. Hvorfor problemerne opstår og hvad det er man kan gøre ved det.

Skulle din arbejdsplads være interesseret i kollektivt at gøre noget ved det, så mail til mail(at)rygmekanikeren.dk og hør nærmere om de tilbud vi har. Dels i form af materiale til medarbejderne og dels i form af foredragsvirksomhed.