Balance - kroppens vigtigste regel

En god måde at forstå kroppens arbejde med balance på

 

Når man ser på, hvordan vi som mennske er "konstrueret", og på hvor meget vi kan med vores krop, og hvor præcist vi kan gøre det, så forstår man måske bedre hvor hårfin en balance kroppen skal være i, for at man kan kontrollere selv den mindste detalje.

Bare det at så op, gå, hoppe osv kræver meget samarbejde imellem en masse muskler, og en utrolig masse koordinering. Og på så at se en balletdanser, en musiker eller en topatlet. Alle præsterer de det som de gør med et par hundrede knogler og godt og vel 600 muskler.

Det lader sig kun gøre fordi kroppen har evnen til at skabe nøjagtig balance. Den kan sikre at der trækkes med lige stor styrke opad, nedad, fremad, bagud osv. Det er endda noget kroppen gør helt af sig selv.

Men pradoksalt er denne fantastiske evne også grund til mange problemer. Det kræver en forklaring, og her synes jeg det hjælper på forståelsen at tegne et telt - et helt almindeligt gammeldags "spejdertelt".

 

Prøv at se teltet for dit indre blik. To stænger som står rigtig fint lige. En teltdug, som hænger fint og glat og en hel masse barduner, der alle er pænt stramme.

Med andre ord: Det er et telt, som står flot, stabil og solidt. Det vælter ikke sådan lige selv om det skulle blæse lidt.

Sådan er menneskekroppen også når den har gode og sunde balancer. Alt er i balance og man kan bruge kroppen uden unødvendigt mange kræfter og uden unødvendig slidtage.

 

Men så sker der noget med vores telt. Der er en lille tosset spejder, der kravler ud af det og strammer alle barduner i teltets ENE side helt vildt. Han strammer dem alt det han kan - men kun  i teltets ENE side. Hvad sker der så med balancen?

 

Ja nu er teltet jo ved at vælte helt af sig selv. Det kan kun med nød og næppe stå op. Det er i stor krise.

Og hvis vi leger at du også er spejder i teltet, og får besked på at genskabe balancen NU - men med det krav på, at du ikke må slække på de opstrammede barduner. Så kan du kun gøre én ting - stramme de barduner, som sidder på teltets ANDEN side - altså modsat de barduner som den anden spejder strammede op. Er vi enige? Elles læs lige den sidste tekst en gang til - for sådan er det.

 

Så spørger du nok, logisk: Hvorfor må man ikke slække de stramme barduner - det ville da være meget klogere - og mere sundt for teltet.

Helt rigtigt! Men i kroppen er det således at alle vore muskler kun kan én ting - trække sig sammen. Det betyder at hvis man f.eks vil bøje en arm er det nogle muskler, som trække sig sammen - og vil vi så strække den igen - ja, så er det andre muskler som trækker sig sammen.

 

 

Når vi flytter denne viden med, og kigger på hvad der f.eks sker med vore skuldre når vi begynder at spænde i dem. Lad os tage et eksempel.

Vi har måske sidder længe foran computeren, eller har nogle statiske arbejdsstillinger. Ihvertfald kommer vi hjem med nogle solide spændinger på toppen af skulderen (bardunerne er meget stramme). Det føles lidt som om skuldrene hænger oppe om ørerne.

Hvis man ser sig i spejlet, vil man se at skuldrene pudsigt nok hænger præcis hvor de plejer, og det skyldes at vores krop er fyldt med "spejdere", som strammer modsatte barduner op.

Omkring skuldrene bliver forløbet nogenlunde således: Man starter med spændingerne oven på skuldrene, som trækker opad. Kroppen aktiverer så brystmusklerne, der kan trække skuldrene nedad. Men disse trækker også skuldrene fremad, hvorfor kroppen aktiverer nogle muskler under- og omkring skulderbladene - muskler, der trækker skuldrene bagud - og sådan bliver kroppen ved, og ved, og ved...

 

Der er flere uheldige elementer ved denne opspænding. For det første er det meget skidt at spændingerne nu kan holde sig selv i gang, og også vil få hinanden til at vokse. Da musklerne nu tvinges til at være aktive døgnet rundt, mister de deres naturlige "passivfase" - der hvor de skal genopbygges. Så nu vil du hvile dårligt og du vil blive mere og mere udmattet i musklerne. Musklerne bliver disponeret for at blive overbelastede og få skader.

 

Oven i det, så har vi nu i høj grad fået et problem, som bunder i de naturlige sammenhænge, der er i vores krop. Med andre ord, et ret logisk problem - set med kroppens øjne. Alligevel har vi lige netop her et problem, som i høj grad behandles ineffektivt i voret behandlersystem.

Enhver der har dette problem, eller har haft det, og har været i behandling, kan nemlig næsten skrive under på, at man kun behandler det delvist. Det er meget få som er blevet behandlet andre steder end bag på - på skuldre, ved skuldreblade og bag på halsen.

Prøv at vende tilbage tilbage til billedet af teltet. Og prøv at se om du kan løse balanceproblemet kun på teltets ene side. Det ville overraske mig, hvis du kan. Og her har man så forklaringen på, hvorfor så mange behandlinger kun har kortvarrig effekt - og at problemerne aldrig går over.

 

Så hvis du kender ovenstående problem far dig selv - eller et lignende problem, for kroppen laver den slags holdningskorrektioner over hele kroppen, så lad en behandler hjælpe dig som arbejder ud fra en mere helhedsorienteret tankegang - ellers bliver du ikke problemet kvit.