Særlige behov

Der er mange ting som kan spille ind på hvordan man har det. Ting som kan have helt afgørende indflydelse på det.

Hvis man f.eks lider af en sygdom, har fået en skade, har været udsat for en ulykke eller er blevet slidt af mange års hårdt arbejde, så kan man måske godt sige: Jeg har det så dårligt fordi jeg lider af det eller det... og have ret. MEN skal omfanget af smerter og problemer accepteres? Det skal det sjældent!

 

Man skal forstå, at nogle af de smerter og problemer man har, skyldes en skade, andre skyldes konsekvenser af af man har været skadet - at man måske har gået, stået eller lagt anderledes osv. Disse konsekvens-problemer kan man faktisk reducere væk - og så er man måske nok ikke 100% rask, men man har færre problemer.

 

En god måde at se på det på, er at tænke på en pizza inde i hovedet. Pizzaen symboliserer ALT hvad der er af problemer - smerter, gener, begrænsninger, tanker, følelser - ALT.

Så leger vi, at vi skærer et pizza-stykke. Vi kender ikke stykkets størrelse, men vi erkender at der er et stykke. Dette pizza-stykke får lov til at symbolisere den del af problemerne, som vi måske ikke kan gøre noget ved. Det som måske er gået i stykker, slidt eller hvad det måtte være. Vigtigt er det, at erkende at der kan være et stykke af pizzaen at vi ikke kan gøre noget ved.

Resten af pizzaen kan vi imidlertid arbejde med, og når man er i en presset situation, så er det vigtigt at rette fokus på det man kan ændre ved, istedet for det man ikke selv har nogen indflydelse på.

Med udgangspunkt i dette, gælder det om at skabe overblik og få lagt en god og detaljeret plan. Læs siden PERSONLIG HJÆLP og gå meget gerne ind på siden SIGNALSKEMA. Her kan hele overblikket indledes med en række spørgsmål.