Spiseforstyrrelser - så svære at forstå

Spiseforstyrrelser...

Sygdomme som møder meget lille forståelse i samfundet

Spiseforstyrrelser er uden nogen som helst sammenligning den samling af sygdomme der tager livet af flest unge mennesker i den vestlige verden i dag. Man kender ikke det eksakte dødstal idet mange med spiseforstyrrelser vælger at tage deres eget liv før de dør af sygdommen. Men det er et faktum at mindst 150-200 unge hvert år dør herhjemme. Ligeledes påfører mange tusinde unge mennesker sig varige mén i form af ætsninger i forbindelse med opkast, mangelsygdomme og psykiske sammenbrud.

 

Alligevel tages spiseforstyrrelser ikke alvorligt. Det psykiatriske system har ikke magtet at tackle denne form for sygdom på en effektiv måde og det er heller ikke lykkedes at oplyse almindelige - ikke syge - danskere om hvad spiseforstyrrelser egentlig handler om. De syge mødes i den grad af manglende forståelse og accept, at det er direkte pinligt.

 

Hvorfor kan en tilsyneladende intelligent og køn ung pige eller dreng finde på at sulte sig selv? Hvorfor kan hun eller han ikke se at hun har hele verden for sig? Hvorfor … hvorfor… hvorfor….

Spiseforstyrrelser er meget svære at forstå. Ikke mindst fordi sygdommen sådan set ikke er sygdommen.

Det at man ikke spiser, at man spiser og kaster op bagefter - eller det at man overspiser helt vildt - er faktisk afledt af andre ting. Man kunne kalde det symptomer. Fælles for alle med spiseforstyrrelser er, at der inde bag alle dårligdommene findes et følsomt menneske. Et menneske med mange smukke egenskaber, som har det svært i den skræmmende virkelige verden. Et menneske, der måske på nogle punkter blot er 10-12 år gammelt.

 

Klinisk skelner man imellem forskellige former for spiseforstyrrelser. Der er læger som beskriver endda mange forskellige. De fleste taler dog om tre - selvom de fleste syge nok fejler en kombination af flere af disse.

 

Anorexi - spisevægring
Bulimi - ædeflip med efterfølgende opkast
Overspisning - hvor der spises næsten uafbrudt.

 

De fleste behandlere, der dagligt arbejder med spiseforstyrrelser er i dag nok enige om, at det ikke er så vigtigt hvilken af disse sygdomme patienten har fået, men hvad der ligger bag. At det er kosten, der bliver det "værktøj" som man vælger når det er rigtig svært, skyldes nok at netop kosten er noget man helt selv bestemmer.

I starten er det lidt i det små, men snart bliver det sådan at den kontrollerede kost bliver det eneste man føler man har kontrol over.

Desværre hersker der også i samfundet nogle skønhedsidealer hvor man populært kan sige at tyndt er smukt. Og det er jo bestemt en sandhed med modifikationer. Én af de ting som er mere regel end undtagelse er at mennesker med spiseforstyrrelser har et meget lavt selvværd. Har svært ved at se egne værdier. Kan ikke se deres betydning for andre. Og mange vil have en tendens til at sætte fokus på det negative - ligefrem jage det negative - for at blive bekræftet i, at de er en fiasko.

 

Derfor handler en tilbagevenden til livet - til en tilstand som rask - meget sammen med, at komme i balance med alle de positive og værdifulde ting som findes i ethvert menneske - også i den syge. Det er en proces som kan tage virkelig lang tid. Ikke mindst fordi de fleste kommer meget sent i gang med en egentlig og god behandling.

 

Når man først for alvor har udviklet en spiseforstyrrelse har psyken igennem længere tid udviklet sig i en negativ retning og især hos de som ikke magter at spise bliver udviklingen hjulpet godt på vej af en hjerne, som ikke tilføres den fornødne næring.
Mange udvikler det man kalder et dobbelt sind. En ekstra identitet, der er meget negativ. En stemme i hovedet, som konstant fortæller negative ting om personen, fortæller at han/hun ikke kan tro på sine venner osv.
Dette kan man godt forsvare at kalde en form for sindsyge. Og nogle spiseforstyrrede får da også regulære kliniske diagnoser. Skizofreni, borderline syndrom osv.
    

    
 

Den måde vi hos rygmekanikeren.dk kommer ind i billedet kan vel deles i to lige væsentlige halvdele. Dels prøver vi at møde spiseforstyrrelsen med al den respekt og accept man kan forestille sig. Igennem en hel masse personlige erfaringer har vi "the hard way" lært sygdommen at kende. Ved hvor svært det er - hvor snævre grænserne for hvad man kan er, osv…


Og så er der den fysiske indfaldsvinkel. Dels i form af genoptræning i forhold til de mange konsekvenser en spiseforstyrrelse har for kroppen. Og dels i form af planlægning af hvordan kroppen kan bruges til at komme videre med. Den krop, som for mange er ensbetydende med så meget lede og væmmelse, kan være døren til en ny verden. Til et nyt liv.
Husk at du meget gerne må maile til MAIL(at)RYGMEKANIKEREN.DK og få meget mere at vide om hvad det er vi har arbejdet med i relation til spiseforstyrrelser.

 

Kendte med spiseforstyrrelser
En spiseforstyrrelse kan ramme os alle. Og ind imellem rammer den også de kendte og tilsyneladende lykkelige mennesker. Det er naturligvis dybt tragisk for de stakkels mennesker den rammer, men det kan være med til at sætte fokus på sygdommen. Som da Sveriges kronprinsesse Victoria for et par år siden fik anorexi. Der kom der for alvor fokus på problemet i broderlandet.


Stor opstandelse vakte det allerede for mange år siden da den ene halvdel af verdensberømte Carpenters, Karen Carpenter, døde af sin spisevægring. Trods stor berømmelse og masser af penge var der ikke hjælp at hente. Karen vejede blot 38 kilo ved sin død.

 

På siden PS LANDSFORENING (Pårørende til Spiseforstyrrede) er der hjælp at hente for pårørende, som ofte er meget hårdt ramt under et sygdomsforløb. Hvad skal man gøre?, Hvad skal man acceptere?, Hvem har skylden?, Hvordan skal man støtte. Siden er hjemsted for en landsdækkende forening for pårørende, hvor man hjælper og støtter hinanden.