Artikler og indlæg

Peter Rasmussen leder efter kloge ord.

Fra tid til anden skrives og siges der mange kloge ting. Og det er disse kloge ting denne side er til. De artikler, der bringes her på denne side vil således være udtryk for den enkelte forfatters subjektive holdning, og ikke nødvendigvis for den holdning som hersker her på rygmekanikeren.dk.

Ét af tidens aller hotteste emner er hvorvidt der er en god effekt ved udspænding eller ej. Efter at udspænding - eller "stretching" har været anvendt meget flittigt i såvel behandlingsmæssigt regi som - især - i idrætsligt regi igennem en snes år, stilles der spørgsmålstegn ved hvorvidt der overhovedet er en effekt.

Anledningen til denne tvivl er forskning igennem mange år, forskning hvor ikke mindst danske forskere er på banen med konklusioner, der viser, at effekten ved stretching er meget ringe.

Her på rygmekanikeren.dk er vi glade for at anvende stretching, og synes at vore erfaringer - uanset at vi ikke har hverken forskningsbudgetter eller statistisk overblik over alle de menneskers forløb, som vi har været en del af gennem næsten 20 år - er, at stretching er en særdeles god løsning for mange mennesker.

Når vi læser rapporterne, irriteres vi over at det er et problem at man finder en del af effekten af stretching "udokumenteret". I vores lille verden måler og vejer vi i høj grad effekten på de tilbagemeldinger vi får fra de mennesker vi har lavet programmer til, og når tilbagemeldingerne er meget positive, så er det fint for os. Forudsætningen er naturligvis, at der ikke er skadelige - ensige negative - effekter af indsatsen - det er der trods alt ingen der endnu har forsket sig frem til.

Stretching er ikke løsningen på alt - naturligvis ikke. Det er f.eks ikke en erstatning for ordentlig træning og ordentlig opvarmning. Men anvendt i den rette kombination er det effektivt overfor mange spændings- og balancerelaterede problemer, og det er en indsats man selv kan gøre. Altså ikke noget, som nødvendigvis betyder at man skal gå i behandling.

Så uanset den nye forskning, så holder vi nu fast ved stretching indtil vi finder noget, som er bedre. Og det er vi ikke elene om. Vi bringer her et par artikler, der er såvel for som imod. God læselyst.

Peter Rasmussen, rygmekanikeren.dk

-------------------------------------------------------

 

Fysioterapeut Betiina Larsen

Udspænding – kan det betale sig?


Af fysioterapeut og akupunktør Betiina Larsen - bragt i magasinet Helse november 2007.

Du har måske hørt eller læst en masse om, at strækøvelser ikke virker - men det gør de. Strækøvelser øger bevægeligheden og dermed smidigheden i muskler og led, men hvad præcist det er, som bliver mere smidigt, det vides ikke med sikkerhed. Er det musklerne, bindevævet, smertegrænsen eller noget helt andet.

Hvad vi ved og ikke ved
Det har vist sig, at strækøvelser ikke har nogen effekt på ømheden efter træning, altså på den såkaldte forsinkede muskelømhed (delayed onset muscle sorenes, DOMS), men strækøvelser giver stadig større smidighed.
Der er dog stadig usikkerhed om effekten af strækøvelser før træningen, altså som en del af opvarmningen. Usikkerheden gælder bl.a. hvor vidt strækøvelserne er gavnlige for fx en løber, svømmer, boldspiller osv. Man mener ligefrem, at det kan skade en sportsmand, at strække ud før træning eller konkurrence. Man er heller ikke sikker på, hvor vidt strækøvelserne i en opvarmning forebygger skader i en efterfølgende træning eller kamp. Som fysioterapeut anbefaler jeg dog fortsat at strække ud både før og efter træning. Og som motionist er der ingen tvivl om, at strækøvelserne har en gavnlig effekt på kroppens sundhed både før, under og efter træning. Der er meget, vi ikke ved med sikkerhed om strækøvelser. Forskningen må fortælle os mere i fremtiden, men glem ikke den sunde fornuft og dine erfaringer fra praksis med din egen krop.

Stort velbefindende
Du må ikke glemme det store velbefindende, som de fleste mennesker oplever ved at udføre strækøvelser. Strækøvelser er desuden godt for dine såkaldte energisystemer i kroppen. Faktisk er strækøvelser bedst at udføre om morgenen, hvis du vil øge din energi (Chi). Drik altid vand før og efter dine strækøvelser, også selvom du ikke sveder af at strække ud. Mange mennesker er bange for at strække ud, når kroppen ikke er varmet op - vær ikke bange for det. Du kan strække på både en varm og kold krop, men den varme krop tillader dig at strække musklerne lidt længere ud.

Stræk for hvem og hvad
Hvis du er hypermobil eller ikke føler stramhed i den muskel, som du strækker, er der ingen mening i at bruge tid på at strække ud. Det giver ingen mening, at strække de muskler, som ikke er stramme. Ved at strække de stramme muskler, kan du skabe større balance i kroppen. Men hvis du samtidig gør de smidige muskler mere smidige, flytter du bare din ubalance et andet sted hen. Kroppen har et skrinlagt system for, hvilke muskler, der typisk bliver stramme med alderen, ved fejlbelastning, inaktivitet osv. Det er de muskler, som de fleste mennesker skal strække. Stramme muskler giver dårlig kropsholdning og dermed dårlige arbejdsforhold for kroppen samt større risiko for udvikling af smerte og skade.

Hvor ofte, hvor meget og hvor længe
Vil du opnå en varig forøgelse af bevægeligheden, skal du strække ofte og helst flere gange om dagen. Nogle mennesker skal opretholde det hyppige stræk i lang tid, måske mange år eller resten af livet. Det kommer an på, hvad kroppen udsættes for af fejlbelastninger, inaktivitet mv. Andre mennesker kan nøjes med at strække meget hyppigt over fx et halvt år, for derefter at kunne nøjes med at vedligeholde den opnåede balance i kroppen med knap så hyppige stræk. Sidstnævnte gruppe er dem, som behandler kroppen godt i hverdagen med motion, opmærksom kropsholdning osv.
Hold et stræk i mindst 15 sekunder og gerne meget længere. Brug nogle dybe vejrtrækninger hele tiden, således kan du mærke at musklerne giver lidt mere slip undervejs i strækket. Det skader på ingen måde at strække samme muskelgruppe flere gange i træk med en lille pause imellem - du "risikerer" bare at blive mere smidig. Hold strækket til den grænse, hvor det stadig føles "ok" - det skal ikke smerte, men føles som et godt stræk.

Konklusion
Stræk ud, når du har lyst, og hvis du synes, det giver dig større velvære eller gør dig mindre øm efter træning. Under alle omstændigheder er det sundt for de stramme muskler og kroppen som helhed. Du kan se forskellige strækøvelser på min hjemmeside (www.betiinalarsen.com) under programmmer.

Helse | November 2007

 

---------------------------------------------------

Stretching - fup eller fakta?

Udspænding kan ikke forebygge skader

Der udspændes som aldrig før i idrætsklubberne, men det er ikke alle udøvere der har glæde af den øgede bevægelighed.

Af cand. scient. Geert Mørk - Bragt i Fysioterapeuten nr. 1/2006

Siden midten og slutningen af 1990’erne, hvor blandt andet fysioterapeuterne Peter Magnusson og Hans Lund offentliggjorde de første resultater fra en serie forsøg om musklers og seners elastiske egenskaber, er der opstået en myte om, at udspænding ikke virker. Intet kan være mere forkert. Faktum er, at udspænding virker aldeles udmærket under nogle få veldefinerede omstændigheder, og til gengæld virker udspænding overhovedet ikke på en række andre forhold, som det har været postuleret i gymnastik- og idrætskredse i årtier.

Det kan siges helt kort: vil du øge dit bevægeudslag (ROM), så lav udspænding. Men det er spild af tid at bruge udspænding for at forebygge skader og fjerne muskelømhed.

Fagbladet har besøgt Peter Magnusson og Hans Lund for at få slået fast med 7-tommer søm, hvad der er myter og hvad der er facts, når det drejer sig om udstrækning og udspænding af muskler. At der virkelig er behov for endnu engang at formidle Peter Magnussons og Hans Lunds resultater, vidner en undersøgelse om, som fagbladet Fysioterapeuten har lavet på hjemmesiden i september 2005.

Her fremgår det af de 225 besvarelser, at danske fysioterapeuter anvender udspænding i en lang række situationer, hvor det ifølge både danske og internationale undersøgelser ikke har nogen effekt. Samtidig er det nok også ret overraskende, at 70 procent af besvarelserne giver udtryk for, at de seneste 10 års videnskabelige forskningsresultater ikke har givet anledning til at ændre praksis i klinikken.

Myter om stræk
Det er noget uklart, hvem der har opfundet ideen om at udstrække muskler og sener i forbindelse næsten enhver form for fysisk aktivitet. I adskillige idrætskredse strækkes der ud både før, under og efter aktiviteten, uanset om det drejer sig om fodbold, gymnastik, atletik, kampsport, motionsløb osv. Og begrundelserne har været talrige. Udspænding kan  tilsyneladende:
* mindske muskelstivhed
* reducere ømhed
* øge præstationsevnen
* forebygge skader
* forbedre proprioceptionen
* fremme blodflow
* mindske ødem
blot for at nævne nogle få stykker.
Søger man på internettet eller kigger nogle af de mange motionsblade igennem, dukker en eller flere af disse begrundelser op igen og igen. Plus en hel række andre ret fantasifulde forslag til, hvorfor man bør lave udspænding. Problemet med langt de fleste af begrundelserne for udstrækning er, at de mildt sagt er udokumenterede.

Udspænding øger bevægeligheden

Men lad os starte med den gode nyhed. Udspænding af musklerne øger bevægeligheden eller smidigheden, også kaldet Range of Motion eller blot ROM.

”Det hersker der slet ingen tvivl om. Det viser alle valide undersøgelser”, siger fysioterapeut, dr. scient. Peter Magnusson fra Team Danmarks Testcenter på Bispebjerg Hospital. Han har i mere end 10 år forsket i en række forhold ved muskler og seners biomekaniske egenskaber i forbindelse med blandt andet udstrækning.

”Der har i visse idrætskredse hersket mange myter om effekten af udspænding, men faktum er, at det i virkeligheden kun er inden for et forholdsvis begrænset antal idræts- og sportsaktiviteter, at det giver mening at benytte sig af udspænding. Maratonløbere og cykelryttere har ingen glæde af udspænding, men det er helt sikkert, at balletdansere og hækkeløbere har brug for så megen smidighed (ROM) som muligt, og derfor skal de selvfølgelig lave udstrækning jævnligt”, siger Peter Magnusson.

Tidligere var det en udbredt opfattelse, at man kunne ændre på musklernes mekaniske egenskaber gennem udstrækning. At musklerne så at sige blev længere ved at blive strakt. Det gør de faktisk også, men kun i ganske kort tid. Sekunder eller minutter i bedste fald.
”Hvis man strækker en muskel og dens tilhørende sener til en bestemt længde, vil modstanden mod udspænding blive mindre med tiden under det aktuelle stræk. I litteraturen har vi valgt at kalde dette for stressrelaksation.

Blot 5 x 90 sekunders udstrækning giver resultat og øget bevægeudslag, men effekten forsvinder igen efter kort tid, og er i hvert fald helt væk efter en time. Der kan derfor ikke være tale om, at man ændrer på de passive mekaniske og viskøse egenskaber i muskel- og senevævet”, forklarer Peter Magnusson. Forklaringen må derfor være, at muskel- og senekomplekset tilpasser sig eller adapterer til den nye situation, sandsynligvis gennem en form for analgetisk, smertedæmpende effekt, hvis mekanisme slet ikke er undersøgt endnu.

Jamen, kan man så ikke bare strække noget mere?
”Jo, men det hjælper ikke. Der har været lavet utallige forsøg, hvor den passive udstrækning af en muskel har varieret fra 90 sekunder og helt op til 9.000 sekunder i en forsøgsperiode. Og desværre står resultaterne slet ikke i forhold til indsatsen. Et forsøg med sammenlagt 360 sekunders udstrækning i løbet af en uge gav en forbedring i bevægeudslag på 12 grader, og et andet forsøg, hvor der blev strakt ud i 3.150 sekunder over en tre ugers forsøgsperiode gav nøjagtig samme resultat med nøjagtig samme muskel”, siger Peter Magnusson.

Ligeglade med forskningsresultater

På Frederiksberg Hospital sidder fysioterapeut og ph.d. Hans Lund og bladrer Fysioterapeutens undersøgelse om danske fysioterapeuters brug af udspænding igennem. Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at tre ud af fire fysioterapeuter bruger udspænding efter løb eller anden idræt, at over halvdelen bruger det som opvarmning, og at 40 procent mener, at udspænding kan mindske muskelsmerter efter idræt eller arbejde.

Stik imod 15 års forskningsresultater, 100-vis af indlæg på relevante hjemmesider og debatfora og talløse foredrag i hele landet af både Hans Lund og Peter Magnusson.

I Fysioterapeutens undersøgelse siger 70 procent af de 225 fysioterapeuter, der har besvaret spørgeskemaet, at forskningsresultaterne fra Peter Magnusson og Hans Lund ikke har givet dem anledning til at ændre deres praksis. Set i lyset af at flere af de måder, fysioterapeuter anvender udstrækning på, i bedste fald er udokumenterede og i værste fald helt afvist, er det overraskende, at 15 års intensiv forskning med tilhørende debatter, kurser og seminarer ikke har ændret adfærd hos mere end 30 procent i praksis.

”Jeg syntes, at der er to ting at sige til dette resultat”, siger Hans Lund, mens han lægger resultaterne fra Fysioterapeutens undersøgelse til side.

”For det første er det positivt, at man i klinikkerne er lidt konservative eller måske ligefrem lidt sendrægtige med hensyn til praksis. Mange undersøgelser måler såkaldte surrogatmål, det vil sige effektmål, som ikke umiddelbart kan overføres til klinisk praksis, og disse undersøgelsers resultater bør ikke kritikløst påvirke daglig praksis. Efter min opfattelse er det meget vigtigt, at klinikernes erfaringer både skal danne grundlag for den forskning, der gennemføres og skal danne modspil til forskningsresultaterne, så tolkningen af resultaterne bliver så relevant som muligt. Men dernæst vil jeg også sige, at når flere undersøgelser uafhængigt af hinanden igen og igen viser det samme, ja – så er det ærgerligt, at der ikke ændres på praksis. Klinikerne skal blive bedre til at læse og tolke forskningsresultaterne, og det er nødvendigt løbende at stille sin erfaring over for erkendelsen af nye metoder og forskningsresultater. Ingen sidder jo inde med svaret på alle spørgsmål, og i klinikken anvender vi mange remedier, hvoraf udspænding kun er en enkelt”.

Peter Magnusson er enig: ”Mange bliver skuffede over, at nogle af deres tidligere opfattelser af udspænding ikke længere holder. Men jeg syntes, at man skal vende det om, og se positivt på, at vi nu har dokumenteret, at biologisk materiale er elastisk og kan give sig mere end hidtil antaget. Blot ændrer vi ikke på materialets egenskaber, men på opfattelsen af disse egenskaber, og den erkendelse bør bruges positivt og som udgangspunkt for en mere dynamisk behandling i vores praksis”.

Peter Magnusson foreslår, at en ændret tolerance over for stræk, og dermed en større smidighed med fordel kan kobles sammen med andre fysioterapeutiske interventioner i en klinisk og træningsmæssig sammenhæng.
Fakta om udspænding
* Når en muskel strækkes passivt, ændres de mekaniske egenskaber i muskler og sener under selve strækket, men denne såkaldte stress-relaksation forsvinder igen inden for højst en time.
 
* Udstrækning forøger det/de påvirkede led, så der opstår større bevægeudslag (range of motion=ROM). Det hænger sandsynligvis sammen med en øget tolerance over for strækket og skyldes ikke en forandring i de berørte muskler og senersmekaniske egenskaber.
 
* Udstrækning fjerner ikke muskelømhed efter hårdt og uvant arbejde. Det er vist i Hans Lunds ph.d. afhandling.
 
* Der findes i dag ingen valide undersøgelser, der kan dokumentere, at udstrækning før en aktivitet skulle kunne forebygge skader under aktiviteten. På nettet citeres ofte en undersøgelse af Ekstrand et al fra 1983, hvor syv forskellige interventioner indgik i et træningsprogram for fodboldspillere, og den samlede effekt var en nedgang i skader, men det er umuligt at se, hvilke af interventionerne der har haft effekt. En stor undersøgelse af Pope et al på over 1.500 rekrutter viste entydigt, at udspænding ingen effekt har på at forebygge skader.
 
* Udstrækning lige før en aktivitet øger ikke muskelstyrken. Tværtimod viser flere undersøgelser, at der sker en nedsættelse af muskelstyrke og hoppehøjde umiddelbart efter en udstrækning. Jævnlig udstrækning vil efter al sandsynlighed ikke kunne forbedre løbeøkonomien. Tværtimod kan kraftig udspænding af benenes strækkemuskler ligefrem forværre løbeøkonomien.
 
* Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at udspænding skulle have nogen effekt på graden af spasticitet.
 
* Udspænding kan ikke bruges som opvarmning. Brug i stedet almindelig opvarmning.
 
* Det er ikke undersøgt ordentligt, om udspænding har nogen indvirkning på blodflow og formindskelse af ødemer.
 
* Brug udspænding, hvis det giver øget velvære og dermed kan være en motivationsfaktor for at igangsætte anden vigtig behandling eller aktivitet.
 
* PNF-udspænding giver større smidighed end statisk og dynamisk udspænding.

 

----------------------------------------------------------------

 

 

10 millioner skal skabe overblik

10 millioner til at kortlægge overset folkesygdom (udsendt 6-4-2011).

Funktionelle lidelser kan kaldes Danmarks oversete folkesygdom. Symptomerne skønnes at ramme op mod hver femte dansker. Alligevel kan de hverken forklares eller behandles. TrygFonden og en national forskergruppe sætter nu ind med verdens hidtil største undersøgelse, som skal hjælpe forebyggelse på vej.

 

Irriteret tyktarm, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, duftfølsomhed… listen er lang, og lidelserne velkendte for rigtig mange danskere. Mindre velkendt er fællesbetegnelsen funktionelle lidelser, som dækker over alle de lidelser, der ikke i dag kan forklares medicinsk eller kirurgisk.

 

Op mod 20 procent af alle lægebesøg og omkring 5 procent af alle indlæggelser skønnes at vedrøre funktionelle lidelser. Dertil kommer et ukendt antal langtidssygemeldinger og førtidspensioneringer og den forringede livskvalitet, der følger med smerterne.

 

- Funktionelle lidelser er en elefant i sundhedsvæsenet, og lidelserne havner i dag i lægernes brokkasser over ting, der ikke kan gøres noget ved. Det er en stor belastning for de mennesker, der må leve med en sygdom, som ingen rigtig kan forklare eller vil behandle, og det er en voldsom byrde for samfundet som helhed, siger forskningschef i TrygFonden Anders Hede.

 

Det er baggrunden for, at TrygFonden nu har givet 10 millioner kroner til verdens hidtil største befolkningsundersøgelse inden for feltet, som gennemføres med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden i spidsen og i samarbejde med kliniske centre og forskningsmiljøer ved Københavns og Aarhus Universiteter.

 

Væk med brokkasserne

 

Professor og enhedschef Torben Jørgensen ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed mener, at det er på høje tide at sætte ind på forskningsområdet. Han sammenligner indsatsen med 60’ernes forskning i årsager til hjertekarsygdomme.

 

- Der er et enormt behov for viden om funktionelle lidelser. Har de en fælles kerne, eller er der tale om forskellige lidelser? Og hvad med årsagerne – er det psykisk eller somatisk betinget, ligger det i generne, eller kan det måske tilskrives livsstil. Vi ved det ikke! Og derfor kan vi ikke hjælpe de her mennesker, der i nogle tilfælde går rundt med invaliderende smerter. Nu tager vi hul på det, der gerne skal blive starten på et forskningsfelt, som kan gøre det af med lægernes brokkasser. I dag kan vi jo også kun forebygge hjertekarsygdomme, fordi nogen for 50 år siden startede store befolkningsundersøgelser for at finde ud af, hvorfor folk begyndte at få blodpropper, siger Torben Jørgensen. 

 

Målet med undersøgelsen er at skaffe indgående kendskab til hyppigheden, sammenhængen mellem de sygdomme, der umiddelbart stritter i hver sin retning, risikofaktorer, og hvad de funktionelle lidelser betyder på sigt for den enkelte og for samfundet. Det vurderes i dag, at funktionelle lidelser hvert år koster samfundet et meget stort beløb.

 

Udover at analysere eksisterende materiale fra befolkningsundersøgelser og registre med udgangspunkt i data fra 100.000 danskere, gennemføres en helt ny undersøgelse specifikt designet til at udrede funktionelle lidelser med 10.000 mennesker over 18 år. TrygFondens donation rækker foreløbig til tre års arbejde.

Samarbejdspartnerne i projektet omfatter Forsknings Center for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Universitetshospital, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Århus Universitetshospital, Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed, Gentofte Hospital, Projektenhed for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup, Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København, Biostatistisk afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. 

Funktionelle lidelser er sygdomme, hvor personen er plaget af symptomer, som man trods grundige undersøgelser ikke er i stand til at finde en medicinsk eller kirurgisk årsag til. I dag kategoriseres følgende lidelser typisk som funktionelle lidelser: Irriteret tyktarm, kronisk træthedssyndrom, kroniske smerter (fibromyalgi), uforklarlig hovedpine, kronisk piskesmæld og duftoverfølsomhed.

 

---------------------------------------------------------

 

 

Bækkenløsning rammer hårdt

Foreningen til Oplysning om Bækkenløsning (FOB) efterspørger stadig mere forskning på området, selv om den fejrer 20 års jubilæum i år. Foreningen har netop udgivet to nye pjecer med oplysninger og konkrete, praktiske råd til de mange kvinder, der hvert år bliver ramt af bækkenløsning i forbindelse med graviditet.

Der er samlet megen viden og erfaring, og nye behandlingsformer er kommet til siden 1988, hvor bækkenløsning var et totalt ubeskrevet problem. I dag er der oplysning til de gravide kvinder med bækkenløsning, både hvad angår behandling, træning og sociale rettigheder, men der er stadig ingen væsentlig forskning i gang i Danmark.

I jubilæumsåret har foreningen udgivet to nye pjecer og har en nydesignet hjemmeside www.baekkenloesning.dk, hvor interesserede og foreningens medlemmer kan finde informationsmateriale og få gode råd.  FOB tilbyder også medlemskab til fagpersoner. De nye pjecer er uddelt til jordemødrene i Danmark. Pjecerne kan bestilles på info(at)baekkenloesning.dk eller via hjemmesiden.

Der er stadig behov for oplysning. Det er vigtigt for kvinderne at vide, hvad de selv kan gøre for at afhjælpe generne, der er meget smertefulde. Men der er hjælp at hente ud over tålmodighed, siger formand Jane Vilhelmsen. Hun peger på tre praktiske råd ud af mange:

* Lyt til din krop og hvil dig, når du har smerter,
* Få hjælp til at løfte, bære og andre praktiske ting, så du ikke overbelaster din krop
* Skaf dig viden og søg læge

Historien om foreningen tog sin begyndelse en dag i 1988, hvor fire pionerer, der alle led af bækkenløsning stiftede Foreningen til Oplysning om Bækkenløsning. Foreningen sendte et brev underskrevet af 10 kvinder til, den daværende formand for ligestillingsrådet, Grethe Fenger Møller. Det blev det første spæde skridt til at få anerkendt bækkenløsning som en diagnose.

”Det er dejligt, at det lille frø stadig er levedygtigt og at se den udvikling, der er sket siden dengang. Der er nu hjælp til kvinder med bækkenløsning, både hvad angår behandling, træning og sociale rettigheder”, fortæller Annette Otto, der som en af stifterne stadig er medlem af foreningen.

Foreningen har et netværk af vejledere over hele landet, som oplyser, vejleder og rådgiver kvinder med bækkenløsning. Alle kvinder kan opleve bækkensmerter i løbet af graviditeten, men det er heldigvis kun ganske få, der har brug for en kørestol i en periode på grund af bækkenløsning.

Bækkenløsning opstår, når bækkenets knogler sidder skævt i forhold til hinanden. Smerterne stammer for det meste fra overstrakte ledbånd og overbelastede muskler.

 

------------------------------------------------------

Ømme skuldre koster virksomheder dyrt

Antallet af erhvervssygdomme med lidelser i bevægeapparatet er stigende, og
det kan være dyrt for en virksomhed, hvis en medarbejder melder sig syg med
eksempelvis dårlig ryg.

I 2007 måtte 8.381 danskere lægge sig langtidssyge med smerter i ryg,
skulder, nakke og resten af bevægeapparatet opstået på deres arbejdsplads.
Det er hele 43 pct. af alle de erhvervs-sygdomme, som blev anmeldt i 2007.
De 8.381 sygdomstilfælde er en stigning på 33 pct. siden 2003. Det viser
tal, som Topdanmark har indhentet fra Arbejdsskadestyrelsens
Arbejdsskade-statistik 2007.

Mens medarbejderen bliver hårdt ramt af egen sygdom, så er virksomheden
også ilde stedt, når uheldet er ude. Den taber både værdifuld arbejdskraft
og kan også risikere en ekstra økonomisk byrde, hvis det bliver nødvendigt
at ansætte en vikar.

Forsikring mod sygdom
Den kedelige stigning af erhvervssygdomme er ikke gået ubemærket hen.
Topdanmark lancerer nu en ny behandlingssikring – en forsikring, der
forebygger lange sygdomsforløb.

”Behandlingssikring er et tilbud til virksomheder, der gerne vil spare både
sig selv og medarbejderne for lange, ubehagelige og omkostningsfulde
sygdomsforløb,” siger Topdanmark Livsforsikrings pensionssalgschef i Midt-
og Sønderjylland samt på Fyn, Jan Bergmann.

Med en behandlingssikring fra Topdanmark sikrer en virksomhed dens
medarbejderne fysioterapi, zoneterapi, akupunktur, kiropraktik, massage og
øvelsesterapi, så eventuelle alvorlige sygdomme bliver taget i opløbet,
inden de får lov at udvikle sig.

Topdanmark har indgået et samarbejde med Copenfysio, som har alle
terapiformer under ét tag. På den måde kommer medarbejderen hurtigt i
behandling og kan samtidig kombinere behandlingerne inden for samme klinik.
Copenfysio har 29 klinikker fordelt over hele landet.

Hellere forebygge end helbrede
At det giver god mening at forebygge sygdom er tydeligt, når man kigger på
det gennemsnitlige antal dage på sygedagpenge. Der går nemlig rigtig lang
tid, før den sygemeldte er på højkant igen efter eksempelvis en rygsygdom.
I 2005 havde en person, som fik en ryglidelse, i gennemsnit omkring 200
dage på sygedagpenge før og efter anmeldelsen af sygdommen.

Hos Topdanmark er man overbevist om, at den nye behandlingssikring bliver
et hit:

”Rigtig mange virksomheder har allerede forpligtende aftaler med
medarbejderne om at lave sundhedsfremmende tiltag, og de fleste kan vel se
fornuften i af forebygge i stedet for at helbrede,” siger Jan Bergmann.

Behandlingssikringen hos Topdanmark kan fås fra 450 kr. om året pr.
medarbejder. Virksomheden kan trække behandlingssikringen fra i skat som en
driftsudgift.

 

-------------------------------------------------------