Når god mening bliver til et kæmpe problem

 

Det kan være meget svært at forstå, at man kan have massive daglige problemer som smerter, ubehag, udmattethed og meget andet, uden at man egentlig fejler noget i vor traditionelle sygdomsfokuserede måde at tænke på.

 

Her er det supervigtigt at forstå hvad kroppen foretager sig. Man kan godt sige, at det at forstå er en stor del af løsningen. For når man forstår bliver de handlinger man skal foretage sig langt mere logiske.

Når relativt simple muskelopspændinger kan føre så vidt er det fordi man kommer i konflikt med nogle af de "grundlove" som findes i kroppen. Det vil vi prøve at forklare her med eksempler, som vi ramme mange.

Hvis vi f.eks tager en kropsholdning omkring nakke/skuldre. Så kan vi lege at man af en eller anden grund (måske meget aktivitet ved PC’en eller lign) kommer til at spænde i nakken – rigtig meget.
De muskler man mærker at man spænder i – dem oppe oven på skuldrene – er ”løfte-muskler”. De trækker skuldrene op omkring ørerne, og når man spænder meget kan man sagtens føle at skuldrene sidder netop der. Men det gør de ikke.


Kroppen har nemlig en meget stor afhængighed af balance. Balance er forudsætningen for at vi overhovedet kan stå, gå, spille klaver – alting. Og derfor har man også udviklet en automatisme i forhold til at holde fast i sine balancer.
Så når du kommer hjem og føler at skulderne hænger oppe ved ørerne og ser dig i spejlet – ja, så kan du se at det gør de faktisk ikke.


Kroppen har nemlig helt af sig selv sat andre muskler til at arbejde modsat. F.eks dine brystmuskler, der nu trækker skuldrene nedad. Det er de dygtige til, så skuldrene er atter i den rette højde. Imidlertid sidder brystmusklerne jo på forsiden, så nu bliver skulderne trukket fremad så man bliver helt pukkelrygget. Heller ikke dette når at ske, for så spænder kroppen blot musklerne op under og ved skulderbladene, og brystet bliver skudt fremad. Med andre ord – din holdning bliver ikke væsentligt forandret. Man skal i hvert fald være lidt nørdet for at se det.

 

Men hvor du tidligere havde nogle muskler, der skulle arbejde engang imellem når du var aktiv, så har du nu en hel masse muskler der skal arbejde ALTID for at fastholde sin holdning. De kan ganske enkelt ALDRIG holde fri.


Og det betyder at du straks kommer i konflikt med den næste grundlov. Vi er nemlig skabt til at leve i en døgncyklus, hvor vi skiftevis har en ”aktiv-periode” hvor vi har aktivitet, forbrænding, vi nedbryder celler og vi danner affaldsstof. Og så har vi en ”passiv-fase”, hvor kroppen nærmest går i dvale, vi udskyller vort system for affaldsstoffer, vi tilfører nye byggesten til musklerne og her dannes nye celler.

Men med den nye skulderholdning – ja, hvornår er du så i din ”passiv-fase”? Det er du faktisk aldrig, vel?

Måden man bedst mærker det på er ved at man vågner træt, stiv, øm om  morgenen. Og når man så er kommet ud af sengen, har gået lidt rundt og måske har fået et varmt bad – ja så bliver det faktisk lidt bedre.
Man kan næsten helt miste sin restitutionsevne ved at være tilstrækkelig anspændt og ved at have disse spændingsopbyggede kopier af naturlige kropsholdninger.

 

Når man har sådan et spændingskompleks omkring skuldrene, ja så er det typisk ensbetydende med uoplagthed, udmattethed, manglende overskud og manglende koncentrationsevne. Det kan giver endda vanvittige hovedpiner, synsbesvær, kæbespændinger og meget meget mere.

En anden meget almindelig spændingsopbygning - især hos piger og kvinder - sidder omkring de muskler, der danner svajet i ens lænd. Den har sikkert taget sin begyndelse allerede da man voksede og sikkert skød i vejret med mange centimeter på kort tid engang i forløbet.
Musklerne der danner svajet fra forsiden af lænden er ens underlivsmuskler. Når de danner svaj (nogle gange næsten mangel på svaj) sammen med musklerne i ryg, lænd  og balder. Ja så vil det typiske billede blive at det er musklerne i ryg, lænd osv der bliver de ”dagligt/jævnligt” smertende muskler imens smerter og ubehag på forsiden vil hænge sammen med stressniveauet her – det betyder typisk at det her kommer til at dreje sig om maveproblemer (alt fra forstoppelse, tynd mave, kramper, problemer med toiletbesøg osv), menses smerter og evt smerter ved ægløsning, smerter i forbindelse med sex osv.

 

Disse problemer er kolossale for kroppen- og det er i det lys men skal se hvilke smerter og problemer de giver. Og det er enormt opslidende for de, som døjer med dem. De har det jo med at bliver værre og værre, og der er ikke ret mange som forstår hvad pokker man snakker om hvis man fortæller om det. Det kan blive en meget ensom lidelse, og derfor er der også mange med disse alvorlige problemer, som næsten selv bliver i tvivl om de reelt har så ondt, er så trætte og døjer så meget som de mærker. Nogle bliver bange for at de er hypokondriske.

 

Hvad der også er et kæmpeproblem er, at når man så søger hjælp, så bliver man enten spist af med piller eller får en henvisning til behandling, der alene omhandler en lille procentdel af problemet – spændingerne i en skulder eller lign.

 

Faktisk er det ikke så svært at løse disse problemer, men man skal gøre det ud fra en helhedsbetragtning. Hvis der er behandling med, skal denne være et supplement til den indsats man selv skal gøre – men som man skal have  hjælp til. Vi skal have styr på hvordan dine holdninger præcist er, og så kan vi lave en plan til dig så du stille og roligt – med ganske få, men målrettede øvelser – kan få dine gamle holdninger tilbage. Så du kan vende tilbage til at hvile når du sover. Så du kan få dine kræfter tilbage osv.

Hvis du klikker på "Signalskema" i menu-baren, så kan du her ret let - og iøvrigt gratis - klikke dig til at meget godt og præcist billede af, hvordan du har det med spændinger. Og ud fra det kan vi lave en plan til dig.